Facebook-gruppen og WhatsApp vandt ikke, fordi de er de bedste værktøjer til at drive en forening. De vandt, fordi de allerede var der.
Hver forening, hvert kor og hver forældregruppe har den samme historie: nogen oprettede en gruppe, tilføjede tolv personer, og det virkede. Og det gør det faktisk i et stykke tid. Så vokser gruppen til 80, beskederne kommer hurtigere, end nogen kan læse dem, og den, der oprettede gruppen, er stille og roligt blevet en ulønnet sekretær for hele foreningen.
Ingen sender en faktura for det. Det er det, der gør det svært at se.
Regningen kommer i timer, ikke i kroner
Spørg en bestyrelse, hvad foreningen bruger på værktøjer, og svaret er "ingenting". Spørg, hvor lang tid der gik i sidste uge med at tælle, hvem der kommer, slå den samme besked op igen, få et nyt medlem ind i de rigtige grupper og for fjerde gang forklare, hvor hallen ligger, og svaret kommer i timer, ikke minutter.
Det er den rigtige pris. Den betales om aftenen, af frivillige, i den valuta, de har mindst af. Og de frivillige er i forvejen det, foreningen har sværest ved at finde flere af.
"Hvem kommer egentlig på lørdag?"
Det er det dyreste spørgsmål i foreningslivet, og et feed eller en chat svarer på det på den værst tænkelige måde: ved at scrolle.
I slår planen op. Fire svarer "ja". To sender en tommel op, som måske betyder ja. En skriver "jeg kan måske nå anden halvleg". Tre svarer privat, fordi de ikke ville spamme gruppen. Så lægger nogen et billede af en hund op, og det hele glider ud af syne.
Nu tæller I. Og tæller igen fredag, fordi to har ombestemt sig, og den ene sagde det i en anden tråd.
På Facebook er det ikke bedre, bare anderledes. "Interesseret" på en begivenhed er ikke en tilmelding, og den, der står for kagelisten, ved det godt: tolv "deltager" bliver til syv, der dukker op.
Meddelelser forsvinder samme sted som alt andet
Der er ingen forskel i form på "kampen er aflyst" og "haha". I en chat er begge grå bobler i samme kolonne. I Facebook-gruppen er begge opslag, som algoritmen viser til dem, den har lyst til.
Så bestyrelsen opfinder kneb. Slå det vigtige op tre gange. Slå det op klokken 20, for der kigger folk. Fastgør det, og tag det ned igen for at fastgøre det næste. Send det igen til de seks, der helt sikkert ikke har læst det.
Hvert eneste af de kneb er et symptom på det samme, der mangler: et sted, hvor vigtige ting kan ligge stille.
Ingen ved, hvem der er med
Åbn foreningens gruppe, og prøv at svare på det her:
- Hvor mange medlemmer har vi?
- Hvem af dem er aktive medlemmer, og hvem meldte sig ud for to år siden?
- Hvem er kommet til den sidste måned?
- Hvem sidder i bestyrelsen?
Det kan I ikke, for et telefonnummer eller en Facebook-profil er ikke et medlem. En liste med "+45 20 xx xx xx" og "Mette (mor, blå bil)" er ikke en medlemsliste. Det er en adressebog, der har været igennem seks års udskiftning.
Ét nyt medlem er et lille manuelt ritual
Nogen melder sig ind. Nu skal en administrator have nummeret, gemme kontakten, tilføje dem til hovedgruppen, tilføje dem til den rigtige holdgruppe, scrolle tilbage efter det fastgjorte opslag om træningstider, sende det videre, sende adressen og forklare, hvem man spørger om spilletøj.
Gang det med hvert nyt medlem. Det er den stille grund til, at nogle foreninger holder op med at vokse: vækst begynder at føles som arbejde.
Og så tager administratoren på ferie
Her bliver den skjulte pris til en reel risiko. I de fleste foreninger, der kører på en chat eller en gruppe, er viden ikke skrevet ned nogen steder. Den bor i ét hoved og én beskedhistorik.
Hvis foreningen ville få svært ved at klare sig i to uger, fordi én bestemt person ikke kan træffes, har I ikke et system. I har en frivillig, der holder systemet sammen.
Det er ikke en kritik af den frivillige. Det er et argument for at lægge strukturen et sted, hvor den kan gives videre, når bestyrelsen skifter.
Det, der er værd at beholde
For at være fair over for begge: de er fremragende til det, de er bygget til. Hurtige, uformelle, ingen oplæring, ingen login, alle har dem allerede. Snakken er en reel værdi, og en stor del af fællesskabet bor faktisk der.
Behold den del. Det, der er værd at flytte ud, er alt det, der har en status: hvem der kommer, hvad den aktuelle plan er, hvem der er medlem, hvor dokumenterne ligger, hvem der må hvad. De ting skal ligge stille og kunne findes, og en strøm af beskeder har den forkerte form til dem.
Prøv det på én ting
I behøver ikke flytte noget i weekenden. Vælg det ene spørgsmål, der koster jer mest tid (for de fleste foreninger er det tilmeldinger), og flyt kun det. Ét sted, hvor svaret på "hvem kommer?" er et tal i stedet for en scrolletur. Når I er klar til mere, er der en plan til én eftermiddag.
Vil du have hele sammenligningen, også de tilfælde hvor det rigtige er at blive, så har vi skrevet den for både WhatsApp og Facebook-grupper.