Alle bestyrelser har sendt en vigtig besked, som ingen læste. Kampen blev flyttet, hallen var lukket, generalforsamlingen fik ny dato, og på dagen var tre mennesker overraskede.
Det er fristende at give medlemmerne skylden. De tjekker ikke, de læser ikke, de har slået gruppen fra. Men medlemmerne er ikke dovne. De gør noget helt fornuftigt: Når intet fortæller dem, hvilke beskeder der betyder noget, behandler de dem alle som valgfri.
Løsningen er ikke flere beskeder. Det er en rytme, så medlemmerne lærer, hvad de kan forvente, hvornår og hvor.
Støjen er det egentlige problem
Forestil dig en typisk foreningschat over en uge. Fyrre beskeder om en glemt drikkedunk, en fødselsdag, to memes, en samkørsel, en diskussion om de nye trøjer og én linje midt i det hele om, at torsdagens træning er flyttet til kl. 19.
Den vigtige besked var ikke dårligt skrevet. Den druknede bare. Et medlem, der scroller kl. 22, giver hver besked den samme opmærksomhed, og det er næsten ingen.
Målet med en kommunikationsplan er derfor ikke at sige mere. Det er at få de vigtige beskeder til at se anderledes ud, komme på faste tidspunkter og ligge et fast sted.
Tre slags beskeder
Næsten alt, hvad en forening sender, hører til én af tre typer, og hver af dem har brug for sit eget sted.
Opslag. Envejs, fra bestyrelse og ledere til alle. Det, medlemmerne skal vide eller gøre noget ved: datoer, ændringer, aflysninger, beslutninger. Sjældne, korte og vigtige.
Snak. Tovejs, fra alle til alle. Sjov, spørgsmål, billeder, samkørsel. Hyppig, uformel og frivillig. Det er her, fællesskabet lever, så prøv ikke at slå den ihjel.
Opslagsværk. Det, der ligger stille og bliver slået op: foreningens regler, pakkelisten, referaterne, adressen på udebanen. Egentlig slet ikke beskeder. De ender kun i chatten, fordi der ikke er andre steder at lægge dem.
Det meste rod i foreningens kommunikation kommer af, at de tre bliver blandet sammen. Et opslag i snakken drukner. Et dokument i snakken forsvinder ud af syne. En gruppechat har kun én form, og derfor kan den kun gøre én af de tre ting godt.
Rytmen
Når hver type har sit eget sted, så giv opslagene en fast takt. Her er en, der virker for de fleste foreninger og klubber:
Hver uge
- Én "denne uge"-besked, samme dag hver uge. Søndag aften eller mandag morgen virker godt. Hvad der sker, hvad der er ændret, og hvad medlemmerne skal gøre. Er der intet nyt, er to linjer fint. Pointen er, at den altid kommer.
- Påmindelser om arrangementer dagen før til dem, der har sagt ja. De skal gå ud af sig selv. Skal et menneske huske at sende dem, glemmer det menneske det en uge.
Hver måned
- Et kort tilbageblik og fremblik. Hvad skete der, hvem skal have tak, og hvad sker der næste måned. Her nævner I de frivillige og de nye medlemmer ved navn. Det koster ingenting og holder folk fast.
- Oprydning i opslagsværket. Passer "Start her"-siden stadig? Ligger sidste måneds referat, hvor folk kan finde det?
Hvert år
- De store datoer så tidligt som muligt: generalforsamlingen, sæsonstart, sommerfesten og ferierne, hvor intet kører. Læg dem ind som arrangementer, så snart de er besluttet, så medlemmerne kan planlægge efter dem. Det hænger tæt sammen med foreningens årshjul.
- Et kig på selve planen. Hvilke beskeder blev læst? Hvilke kanaler er døde? Hvad syntes de nye medlemmer var forvirrende?
Regler, der holder planen i live
Kun bestyrelse og ledere skriver opslag. Kan alle skrive i opslagskanalen, er den en ekstra chat inden for en måned. Svar og spørgsmål hører til i snakken.
Én ændring, én besked. Retter I et arrangement tre gange på ti minutter, skal medlemmerne have én opdatering, ikke tre. Saml rettelserne, eller brug et værktøj, der gør det for jer.
Ret i arrangementet, ikke om arrangementet. En ændring, der kun står i en chatbesked, er ikke sket. Ret selve arrangementet, så alle, der slår det op senere, ser det rigtige.
Stilhed er en fordel. Et medlem, der ved, at en besked i opslagskanalen altid betyder noget, bliver ved med at læse beskederne dér. Brug den tillid med omtanke: ingen "bare en påmindelse om..." for ting, der ikke har ændret sig.
Tidspunktet betyder noget. Find ud af, hvornår jeres medlemmer faktisk læser. For mange foreninger er det om aftenen, ikke kl. 9 på en hverdag.
For nye medlemmer er rytmen velkomsten
Et medlem, der startede i sidste uge, kender ikke jeres vaner endnu. En fast ugentlig besked er den hurtigste måde for dem at lære, hvordan foreningen fungerer, og derfor hører den lige så meget til i jeres velkomst af nye medlemmer som i kommunikationsplanen. Sig det til de nye på dag ét: "Alt, hvad du skal vide, kommer i opslagskanalen om mandagen."
Sådan passer Joyn ind
Joyn er bygget op om de tre typer. Hver gruppe kan have chat- og opslagskanaler side om side, hvor kun dem, I vælger, kan skrive opslag. Opslagsværket ligger i filer og sider ved siden af samtalen, ikke inde i den. Arrangementerne har deres egne detaljer og sender påmindelser dagen før og en time før, uden at nogen skal sætte det op. Og hvis en leder retter et arrangement flere gange i træk, får medlemmerne én samlet opdatering i stedet for en strøm af dem.
Free-planen giver op til 100 medlemmer og tre kanaler, hvilket lige præcis rækker til opslag, snak og én mere. Opret foreningen, send jeres første ugentlige besked, og se, hvor mange der læser den.
