Alle foreninger har dem. De to-tre ildsjæle, der sender beskederne, booker hallen, rykker for pengene, svarer på spørgsmålene, tager imod de nye og låser af bagefter. Alle andre tænker på dem som "foreningen".
De brokker sig næsten aldrig. De siger ja, fordi ingen andre gør det, hvis de siger nej. Og så en dag træder de ud af det hele på én gang, og foreningen opdager, hvor meget den har lænet sig op ad dem.
Det er udbrændthed blandt frivillige, og i frivillige foreninger er det den mest almindelige måde, tingene går i stå på. Ikke en skandale eller et uvenskab. Bare én træt ildsjæl for meget.
Tegnene
Udbrændthed melder sjældent sin ankomst. Hold i stedet øje med det her:
- De samme navne på alle opgaver. Skriver I de opgaver op, der holder foreningen kørende, hvor mange forskellige mennesker står der så?
- Svar kl. 23.30. Frivillige, der svarer på beskeder sent om aftenen, hver aften, er ikke ivrige. De er bagud.
- "Det er hurtigere, hvis jeg bare gør det selv." Det ærligste tegn af dem alle. Det betyder, at det er blevet mere arbejde at uddelegere end at gøre det.
- Ingen andre ved hvordan. Hvis én person er syg i to uger, går noget så i stå?
- Glæden er væk. Den træner, der elskede tirsdagstræningen, taler nu om den som en vagt.
Genkender I to eller flere, er problemet ikke personen. Det er, at arbejdet ikke har andre steder at gå hen.
Hvorfor "spørg om hjælp" ikke virker
Det almindelige råd er at finde flere frivillige. Bestyrelsen prøver. De skriver "vi mangler flere hænder!" i gruppen, får to tommelfingre op og ingen navne og går tilbage til at gøre det hele selv.
Generelle opråb virker ikke, fordi ingen ved, hvad de siger ja til. "Hjælp med foreningen" lyder som en forpligtelse uden ende. "Tag kagen med den 14." lyder som noget, man faktisk kan sige ja til. Vi har skrevet mere om, hvordan man spørger, i rekruttering af frivillige.
Men før I spørger nogen om noget, skal selve arbejdet have en anden form.
Trin 1: Gør arbejdet synligt
Det meste frivillige arbejde er usynligt, og det er netop derfor, det hober sig op hos de få. Brug en aften på at skrive alt ned, der skal ske for at holde foreningen kørende, fra den ugentlige booking af hallen til den årlige forsikring.
Sortér det så:
- Fast og småt: den ugentlige påmindelse, at låse hallen op, vask af trøjerne.
- Fast og stort: sæsonens kampprogram, generalforsamlingen, regnskabet.
- Enkeltstående: sommerfesten, den nye hjemmeside, fondsansøgningen.
Læg listen et sted, hvor alle med en rolle kan se den, som en fælles opgaveliste med et navn og en dato på hver opgave. I det øjeblik listen findes, sker der to ting. Alle kan se, hvor meget de få har lavet. Og hver opgave er nu lille nok til at blive givet videre.
Trin 2: Giv hele opgaver videre, ikke ærinder
At uddelegere ærinder ("kan du sende den her besked for mig?") sparer ildsjælen fem minutter og efterlader dem med ansvaret for det hele. At uddelegere en hel opgave ("du står for den ugentlige påmindelse fra nu af") tager den helt af deres skuldre.
Forskellen er ejerskab. En opgave er givet videre, når den nye kan klare den uden at spørge, og det kræver:
- Hvordan: en kort skriftlig vejledning, den slags man selv ville ønske sig, hvis man arvede opgaven.
- Adgang: rettighederne til faktisk at gøre det, ikke en adgangskode, som nogen sender på SMS.
- Mandat: de træffer de små beslutninger selv uden at spørge.
Adgangen er der, hvor mange foreninger går i stå, fordi deres værktøj enten gør alle til administrator eller ingen. At kassereren får adgang til abonnementet, bør ikke betyde, at de kan slette hele foreningen.
Trin 3: Del foreningen op, og del byrden
I en forening, der vokser, holder det ikke med én bestyrelse, der styrer alt i detaljen. En klub med flere hold, et kor med stemmegrupper eller en forening med udvalg fungerer bedre, når hver del har sin egen lille gruppe af ansvarlige.
Træneren styrer holdet. Udvalget styrer sit udvalg. Bestyrelsen tager sig kun af det, der virkelig er fælles. Hver del har sine egne administratorer, og ingen behøver at være administrator for det hele.
Trin 4: Automatisér det, ingen skal gøre i hånden
Noget af det frivillige arbejde burde slet ikke findes. Hver uge opretter nogen den samme træning, minder de samme mennesker om den og tæller de samme ja'er. Det er en opgave for software, ikke for en frivilligs aften.
Sæt de faste aktiviteter op én gang, så planen findes, uden at nogen husker den. Lad påmindelserne gå ud af sig selv. Lad fremmødet være et tal, I kigger på, ikke en tråd, I scroller igennem. Og ryd op i selve kommunikationen: En fast kommunikationsplan skærer ned på strømmen af "hvad tid var det nu?", der lander hos de frivillige. Har I mange vagter at fylde, er der hjælp i vagtplanen for frivillige.
Trin 5: Skift roller, før nogen er nødt til at stoppe
Giv rollerne en periode. Et år eller to sæsoner, hvorefter man kan give opgaven videre med æren i behold i stedet for at måtte melde sig helt ud for at slippe. Mange siger gerne ja til en opgave, hvis de ved, hvornår den slutter.
Rotationen tvinger også den skriftlige overlevering frem, for en rolle, der skifter hvert år, kan ikke leve af én persons hukommelse. Hver overlevering gør vejledningen lidt bedre, og foreningen bliver mere robust for hver gang.
Spørg i små bidder
Nu kan I spørge om hjælp, og det vil virke. Ikke "vi mangler frivillige", men:
Vi søger én, der vil stå for den ugentlige påmindelse i forårssæsonen. Det tager cirka ti minutter søndag aften, og der er en skriftlig vejledning. Lars havde den i efteråret og viser dig gerne, hvordan han gjorde.
En konkret opgave, et tidsforbrug, en slutdato og en person at lære af. Det siger folk ja til. Især de nyere medlemmer, og det er samtidig en af de bedste måder at få dem til at føle sig som en del af foreningen, som vi skrev om i nye medlemmer i foreningen.
Sådan hjælper Joyn
Joyn er lavet, så foreningen ikke hviler på én person. Opgavelisten kan ligge i en opgavekanal i bestyrelsens egen lukkede gruppe med navne og deadlines. Hvert hold eller udvalg kan være sin egen gruppe med egne administratorer. Roller og rettigheder giver præcis den adgang, en opgave kræver, også abonnementet til kassereren, uden at alle bliver administratorer. Faste arrangementer og automatiske påmindelser fjerner de ugentlige småopgaver helt fra listen.
Start med at skrive listen. Hvis I mangler et sted at lægge den, så opret foreningen på Free-planen og lav bestyrelsens gruppe først.
